Med tiden kan huden i dit ansigt udtørre og se mat ud. Frygt ej, for hjælpen er på vej. Med lidt ydre hudpleje, kan du let få en smuk og spændstig hud igen.
Sart hud
Vejret og en lav luftfugtighed udtørrer huden. Derfor er det vigtigt, at anvende en dag- og aftencreme, der kan genopbygge den naturlige fugtbalance. Herved bliver huden blød og smidig igen.
Husk at fedtet hud kan være et tegn på at huden mangler fugt, og derfor overproducerer fedt.
Forebyggelse frem for alt
Er du fyldt 25 år, så er det på tide at finde rynkecremen fram – den virker nemlig bedst forebyggende, og bør anvendes allerede fra du er midt i 20’erne.
Pas på solen
Du ved godt at solens stråler er farlige for din hud. Derfor gør du klogt i at investere i en ansigtscreme med solfaktor 15 eller derover – også om vinteren.
Make-up
Undgå at bruge make-up, når du træner. Under træning, åbner hudens porer sig pga den stigende kropstemperatur. Make-up kan trænge ind i dem, og efterlade huden med små grimme pletter.
Forkæl dig selv
Skrub gerne din hud med en finkornet peeling creme et par gange i ugen, så døde hudceller fjernes.
Køb en god ansigtsmaske og forkæl dig selv en gang i ugen.
Øjenpleje
Huden omkring dine øjne er meget fin, og er derfor ekstra følsom. Anvend en ekstra fugtgivende øjencreme i dette område.
Er huden mørk og træt under øjnene, kan en øjenserum med koffein hjælpe. Den strammer huden op, så den ser frisk ud igen.
Læbepleje
Dine læber er mindst lige så sarte som huden omkring dine øjne. Det er derfor vigtigt, at du tilfører dem noget fugt og fedtstof – gerne flere gange dagligt. Smør dem også gerne med din dag- og aftencreme, hver gang du anvender dem.